Så skete det. Helvede er frosset til is (hvorom alting er, så er Århus hvertfald.. brr!). Hvis nogen spåmand for 10 år siden havde hoppet frem fra sin spåkugle og kigget i sine tarotkort og sagt” Michelle – om 10 vil du have lavet din første syltning” så havde jeg ikke givet meget for den spådom. Men nu er det altså sket. Jeg har produceret tre glas med krydret æblechutney. Tadarh! Jeg er meget stolt af mit værk. Jeg har grundlæggende fulgt opskriften her men har tilføjet flere kydderier efter inspiration fra Camilla Plums opskrift.