Blog Image

Oh you pretty things

H&M SPRING

Mode Posted on 13 dec, 2010 17:30:57

<!–
WriteFlash('’);
//–>Jeg har faktisk sagt til mig selv at jeg burde skrue ned for mine H&M-indkøb for at skabe lidt mere diversitet i mit klædeskab, men jeg synes at deres springkollektion lidt fin. Især i første del af filmen med de pink/koral farvede styles er flotte, hvor de skarpe farver kombineret med camel er super fint samtidig med, at det har lækkert klassisk snit. Jeg er ikke så vild med de midterste styles med de forskellige nuancer af blå sammen med sort/hvid eller camel – jeg synes faktisk ikke det er særlig pænt sat sammen. Hvad synes I? Til slut med de hvide og lyse styles bliver det lidt bedre igen. Jeg har en ting for et “hvidt i hvidt” look, som jeg synes er elegant. Jeg tror dog ikke, jeg er klar til at hoppe i hvide bukser endnu. Jeg købte faktisk et par hvide haremsbukser i sommers efter at have set SATC2 (I know…!) men jeg følte mig ikke super sahara-chick. Mere sådan trailer-trash fra Randers agtig. Kjolen med den brune vest sat til er ret fin med de åbne ærmer og er dejlig 70’er boho – vesten ser dog ret billig ud. Kan godt lide at jeg i starten skriver at springkollektionen er fin, for derefter at skrive, at jeg ret beset ikke bryder mig om hvad.. 2/3 af den? Oh well – Jeg vil gerne have alle de candyfloss farvede sager! I aften skal jeg i biografen med min veninde Katrine og se “somewhere” – it’s about time, jeg får set den film. Har villet se den i lang tid nu, men der har ikke lige været en lejlighed til at komme afsted. Nå bør nok hellere rydde og og gøre rent – jeg får min familie på besøg i morgen til min fødselsdag.



BIRTHDAY WISHES

Andet Posted on 13 dec, 2010 11:49:57

I morgen fylder jeg 24. Her er nogle af mine ønsker:

Mummikrus



Rensecreme og øjenbalsam fra Dr. Hauschka. Rensecremen er super god til daglig rens af ansigtshuden. Den består blandt andet af en fin mandelmelsmasse, som blidt exfolierer samtidig med at den fugter huden. Den er en fast del af min daglige skønhedsrutine. Jeg ejer endnu ikke en øjencreme, og det er åbenbart en stor fejl, hvis man skal tro diverse magasiner og skønhedseksperter. Nu hvor jeg ikke længere er først i tyverne men derimod midt i – må jeg hellere begynde at forebygge fine linier omkring øjnene.

Jeg ejer ikke en Chanel neglelak endnu, da jeg har haft lidt svært med at give de 175 kr. som de koster. Tilgengæld synes jeg denne guldfarve er så fin, så fin.

Jeg har skrevet om det før, men jeg elsker tøj fra COS, så derfor ville noget tøj derfra gøre mig glad.

Jeg ønsker mig et ur, som gerne må være lidt herreagtigt. For eksempel dette fra Asos.

Porcelænsdesigner butikken Marco Friis her i Århus har nogle fine sager. De svinger mellem at være fine og romantiske og så dybt bizarre. Meget Alice i eventyrland.
Især det quirky Bambi fad står højt på ønskesedlen.

Jeg ønsker mig klassisk litteratur som foreksempel Karen Blixens “Den afrikanske farm”.

Min ynglingsfilm er den spanske “Cría Cuervos”, som blandt andet handler om en lille piges faschination af døden. Sangen “porque te vas” er derfra.