Blog Image

Oh you pretty things

HEALTHY

Mad Posted on 19 jan, 2011 18:08:15

Jonas og jeg har bestilt et abonnement hos aarstiderne. Vi får nu hver anden tirsdag deres basiskasse stillet udenfor døren (på 5.sal!).

Sådan her så indholdet ud i den første kasse, og dannede grundlag for følgende aftensmad:

Broccoli med løg, hvidløg og ingefær stegt i lidt soya og fiskesauce. Tilsat lidt nudler og thaibasilikum.



SMOOTH

Mad Posted on 17 jan, 2011 23:35:28

Fik besøg af Pernille i dag – en gammel folkeskoleveninde. Hun spurgte, om vi skulle have kage, men eftersom at det har støjet lidt sløjt til med træningen i starten af januar (og så var der noget med en omgang McDonalds, der kom med hjem lørdag nat), så spurgte jeg, om vi ikke kunne lave lækker smoothie i stedet for. Det kan være mindst ligeså lækkert som kage.Til to personer skal du bruge 2 bananer, 2 (røde) æbler, 1 pære, en håndfuld blåbær og en lille smule hindbær. Det hele blendes med en stavblender til konsistensen er lidt grødagtig. Herefter tilsætter du en håndfuld mandler (og evt. tørrede tranebær), og passer på ikke at blende for meget, så der er lidt “chrunch” tilbage. Server i glas med ske til.



A LITTLE FEEL OF LUXURY

Mad Posted on 11 dec, 2010 18:17:20

Det er måske lidt plat, men når min kæreste og jeg har “date”aften, så handler vi nogle gange ind i Salling Super til vores aftensmad. Det er altså bare noget andet at gå rundt i de brede gange mellem alskens lækkerier fremfor i Netto. Her bugner hylderne af lækre pestoer, tapenader og krydderier, og der er både en meget fristende delikatesse, en slagterafdling og en virkelig velasorteret fiskemand.
Et af Jonas’ højdepunkter for vores lille tur i Salling Super er osteafdelingen – og det er nu også noget dejligt gammeldags og velkendt over at købe sin ost, hvor man får vejledning og et smil med på vejen. Det minder mig om ostebutikken hjemme i Ulstrup, hvor min farmor altid købte ost – helst en Mammen 45+, for det var jo lokalt.
I dag købte vi også brød i Salling Bageren, selvom vi ellers, når vi endelig køber brød, plejer at købe det Briancon på Åboulevarden.

Hvad siger I? Er det en plat form for luksusfølelse? Hvad giver jer følelsen af luksus i dagligdagen?



ÆBLE CHUTNEY

Mad Posted on 23 nov, 2010 18:58:26


Så skete det. Helvede er frosset til is (hvorom alting er, så er Århus hvertfald.. brr!). Hvis nogen spåmand for 10 år siden havde hoppet frem fra sin spåkugle og kigget i sine tarotkort og sagt” Michelle – om 10 vil du have lavet din første syltning” så havde jeg ikke givet meget for den spådom. Men nu er det altså sket. Jeg har produceret tre glas med krydret æblechutney. Tadarh! Jeg er meget stolt af mit værk. Jeg har grundlæggende fulgt opskriften her men har tilføjet flere kydderier efter inspiration fra Camilla Plums opskrift.