Blog Image

Oh you pretty things

BLOGLOVIN!

Andet Posted on 18 feb, 2011 13:04:50

Hey alle sammen!

Efter jeg har lavet lidt om på noget strukturelt i min blog, har jeg fået en ny profil på bloglovin’.
Så hvis I stadig vil følge bloggen, (og det håber jeg da at I vil!), så i gå ind på www.ohyouprettyhthings.dk og trykke på bloglovin’ ikonet igen. Så burde det virke 🙂

Kærligst Michelle



PEACE

Andet Posted on 26 jan, 2011 15:44:07


Buy it here.



HANGOVER SUNDAY

Andet Posted on 16 jan, 2011 09:27:27

Vågner op kl. 9.10 søndag morgen,kigger ned på min højre hånd og ser to udtværede stempler, og da jeg kravler ned fra hemsen står der en krøllet pose fra McDonald’s, to mere eller mindre tømte flasker rødvin, der sammen med min hovedpine og ubeskrivligt dårlig ånde vidner om en date, der bare blev vild og sjov.
Aftalte igår med Jonas at drikke røvin til vores rest lasagne og derefter ville vi ned i byen og høre Sunstroke PM. Vi får drukket en god sjat vin til lasagnen, kommer lige sent nok afsted og ender på Fatter Eskild. Efter at have betalt 60 kr. hver i indgang og bestilt to Blå Thor, går det op for Jonas, at det faktisk er på V58, at bandet spiller. Vi tyller vores øl hurtigere end Moses Hansen kan nå at bede en bøn, og løber afsted til for at nå bandet. Undervejs i spurten ringer Jonas til Henrik, som vi begge kender fra bandet, for at høre om de ikke lige kan vente to minutter med at spille. Det viser sig, at de lige er blevet færdige med koncerten. Vi har fuldstændig byttet rundt på spillested – og tid. Derfor beslutter vi os for at gå tilbage til Fatter Eskild, for at se, hvilket band, der ellers skal spille og som koster 60 kr. i entre. Det havde bare at være godt. Det var det ikke. Et genreforvirret balleband, hvor trommeslageren svedte under cociopatterne og egentlig meget hellere ville spille heavymetal alt at dømme efter hans stortromme med smadret skind og dobbelt pedal. (Jeg vil enormt gerne høre Bonjour Madame med sådan nogle trommer til!) Musikken er forfærdelig, så vi drikker flere Blå Thor, danser lidt, indtil vi til sidst beslutter os for at stikke af og tager på homobaren, G-Bar. Har dansede vi til den lyse morgen, mens en hel del fyre lagde an på Jonas, (det må være krøllerne) og jeg kunne tisse på heretoilettet, uden nogen sagde noget til det.

Det her var en af de sjoveste dates, jeg længe har været på, og det er blandt andet derfor jeg er så glad for at være kæreste med Jonas.

Nu skal jeg i bad og gøre mig lidt pæn for skal mødes med to smukke veninder til brunch på Emmery’s – det var deres fødselsdagsgave til mig. Lækkert.



BLOGLOVIN

Andet Posted on 12 jan, 2011 21:20:18


Jeg har på opfordring tilmeldt min blog på bloglovin. For at følge den, skal du klikke på dette link og så skulle den være i vinkel.



RELAXATION

Andet Posted on 06 jan, 2011 20:16:08

Der har været stille herinde på bloggen et stykke tid, hvilket skyldes, at jeg har rimelig travlt med at skrive to eksamensopgaver, som begge skal afleveres d. 12. januar. (Hvorfor mit institut også vælger, at det skal være samme dato er mig en gåde!) Dog har jeg i dag faktisk printet den første af opgaverne ud, som jeg vælger at aflevere i morgen, så den kan være ud af verden. Det er en opgave, der omhandler medialisering i modebranchen, som jeg tror mange vil finde spændende (eller er jeg bare forudindtaget og går ud fra, at fordi jeg læser medievidenskab og synes det er spændende, at så gør alle det andre det også?). Skulle I få lyst til at læse opgaven, så kontakt mig her på bloggen. Selvom jeg er lidt bagefter med den anden opgave (en etisk diskussion af medieudviklingen med udgangspunkt i dydsetikken), vælger jeg i aften at holde fri og sidder lige nu under dynen, med min bærbare og fjernsynet tændt. Nu venter jeg på, at der kommer TopModel på TV3 og så vil jeg guffe hjemmelavet jordbæris med super chokoladekage til. Hav en god aften.



EKSAMENSSTRESS

Andet Posted on 16 dec, 2010 08:54:59

Jeg har en lille smule eksamenstress, da jeg har en 15 siders eksamensopgave, som skal være en etisk diskusion om, hvordan de digitale medier påvirker vores liv (skrevet på engelsk) til at ligge og nage mig big time. Tilgengæld står denne fine orkide i mit køkkenvindue – så alt er ikke helt skidt.



REALITY, ACTUALITY BIRTHDAY

Andet Posted on 14 dec, 2010 12:03:11

Det er min fødselsdag i dag, og i lige nu sidder jeg på Lynfabrikken og forsøger at være flittig eksamensskrivende. Min dag startede ud rigtig hyggeligt med at vågne op sammen med Jonas, hvor vækkeuret var sat 30 min for tidligt, så der var tid til at putte oppe på hemsen, mens jeg pakkede min gave op fra ham. Derefter skulle Jonas på arbejde, og jeg tog til min ynglings time i fitnesscentret. Da holdet var færdigt og jeg var på vej hjem, blev der sagt tillykke fra den søde mand, der altid sidder i receptionen. Rigtig hyggeligt. Nu sidder jeg altså her og overspringshandler for vildt – jeg burde koncentrere mig om Kants fornuft og definere, hvorledes “reality” og “actuality” adskiller sig fra hinanden.
(ps. er blevet klippet af min veninde Stine, og min hårfarve er blevet naturella igen – hvad synes I om det?)



BIRTHDAY WISHES

Andet Posted on 13 dec, 2010 11:49:57

I morgen fylder jeg 24. Her er nogle af mine ønsker:

Mummikrus



Rensecreme og øjenbalsam fra Dr. Hauschka. Rensecremen er super god til daglig rens af ansigtshuden. Den består blandt andet af en fin mandelmelsmasse, som blidt exfolierer samtidig med at den fugter huden. Den er en fast del af min daglige skønhedsrutine. Jeg ejer endnu ikke en øjencreme, og det er åbenbart en stor fejl, hvis man skal tro diverse magasiner og skønhedseksperter. Nu hvor jeg ikke længere er først i tyverne men derimod midt i – må jeg hellere begynde at forebygge fine linier omkring øjnene.

Jeg ejer ikke en Chanel neglelak endnu, da jeg har haft lidt svært med at give de 175 kr. som de koster. Tilgengæld synes jeg denne guldfarve er så fin, så fin.

Jeg har skrevet om det før, men jeg elsker tøj fra COS, så derfor ville noget tøj derfra gøre mig glad.

Jeg ønsker mig et ur, som gerne må være lidt herreagtigt. For eksempel dette fra Asos.

Porcelænsdesigner butikken Marco Friis her i Århus har nogle fine sager. De svinger mellem at være fine og romantiske og så dybt bizarre. Meget Alice i eventyrland.
Især det quirky Bambi fad står højt på ønskesedlen.

Jeg ønsker mig klassisk litteratur som foreksempel Karen Blixens “Den afrikanske farm”.

Min ynglingsfilm er den spanske “Cría Cuervos”, som blandt andet handler om en lille piges faschination af døden. Sangen “porque te vas” er derfra.



Næste »